Naia Thulin, kvindelig efterforsker i afdelingen for personfarlig kriminalitet i København, bliver koblet på en mordsag på en legeplads. Efterforskerne undre sig lidt da de ser en kastanjemand hænger lige over liget af en ung mor til to børn. Man sikre sig selvfølgelig denne tilsyneladende uskyldige genstand, og idet ofret er fundet på en legeplads, kan den jo have sin berettigelse, og have hængt der i forvejen, inden mordet blev begået. Den myrdede kvinde, er blevet gennembanket systematisk og har fået sin ene hånd skåret af, mens hun stadig var i live. En usandsynlig brutal fremgangsmåde.
Naia er faktisk i en proces hvor hun søger en anden stilling inden for politiet. Hun gider faktisk ikke rigtig at arbejde i denne her afdeling, og tingene bliver ikke bedre da Mark Hess kommer ind i billedet. Han er en udbrændt efterforsker der ellers arbejder i Europols hovedkvarter i Haag. Han har efter sigende udvist uønsket adfærd og er sendt på “tænkepause” i Danmark. Naia Thulin aner ikke hvor hun har ham henne, hans arbejdsmetoder er øjensynlig ret forvirrende og uden “den røde tråd”.
Socialminister Rosa Hartung’ s datter Kristine, forsvandt for et år siden, sporløst. Hun var på vej hjem fra sport. Man fandt hendes cykel og hendes sportstaske, men pigen var væk. Da sporene ender her, bliver konklusionen at hun formodentlig er død. Senere blev en ung sindslidende mand, anholdt for mordet på Kristine og han sidder nu på en sikret anstalt, på ubestemt tid. Han indrømmede mordet, man fandt spor efter pigen i hans hjem, men han var ude af stand til at fortælle, hvor han havde gjort af liget.
Ministeren er nu tilbage i folketinget, efter orlov og møder ind til et underligt trusselsbrev. Et brev med masser af billeder af datteren, med en decideret dødstrussel skrevet henover. Ministeren har før fået hadebreve og vil ikke have der bliver gjort særlige anstalter. Personalet omkring ministeren ønsker PET involveret og ekstra sikkerhed omkring hende og familien. Rosa Hartungs mand er slet ikke kommet sig over tabet af datteren. Han drikker og går fortsat lange ture, hvor han leder efter datteren og går ind i tilfældige huse og spørger efter hende. Ministeren synes ikke der er brug for mere uro i familien og ønsker ikke den ekstra sikkerhed.
Tingene begynder at gribe ind i hinanden da kriminalteknisk center finder et fingeraftryk på den lille kastanjemand, aftrykket stammer fra Kristine Hartung, socialministerens datter …..
Søren Sveistrup er manuskriptforfatter på tv-serien: Forbrydelsen. Dette skinner tydelig igennem, især i starten af bogen. Opdelingen er meget små korte kapitler, hvor der er sørget for at der sker noget i slutningen, så man lige skal have et kapitel mere. Handlingen er godt delt op, så spændingspunktet, personkarakteristikken er blandet godt og dette holder intensiteten oppe. Det er åbenlyst at forfatteren er “øvet” i at underholde sit publikum. Selvom bogen er på mere end 500 sider, så bliver læseren underholdt hele vejen igennem.
Morderen er nådesløs og man skal ikke have sarte nerver når man læser “Kastanjemanden”. Morderne er ret brutale og beskrivelserne er ind imellem kvalmefremkaldende. Til gengæld er de følelser at de efterladte, ministerfamilien og Mark Hess har, ind imellem så hjerteskærende at man lige må synke en ekstra gang.
Plottet holder og den helt store overraskelse i slutningen, er godt skjult og åbenlys når man først har fået gådens løsning. Uden at sige for meget er slutningen en af dem hvor man ikke tør læse videre – men ikke kan lade være.
Personerne i bogen er rigtig godt beskrevet, også her skinner det igennem at forfatteren er vandt til tv. De er så godt beskrevet at man kan se personerne foran sig, når man læser deres beskrivelser. Skulle ikke undre mig at han allerede har sat skuespillere på disse personer…
Der er helt klart lagt op til en opfølger, og det kan man som krimielsker kun glæde sig til.
Faktaboks:
Titel: Kastanjemanden
Forfatter: Søren Sveistrup
Genre: Kriminalroman/Thriller
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2018
Sider: 524
Bedømmelse: 
(6 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
