Sif er en kvinde der gerne vil hjælpe andre, fremfor sig selv. Men nogen gange må hun sande, at man ikke kan redde hele verden, uden selv at betale en pris der er ufattelig barsk.
Johan, er født rig. Han har aldrig oplevet modgang, får i sine unge år opbygget et lille magtimperium. Han forsøger nærmest alle typer for kriminalitet og slipper af sted med det. Den unge mand begynder en omfattende handel med Rohypnol, voldtægtsstoffet. Der er en periode hvor voldtægtsprocenten stiger eksplosivt i København. Men politiet står på bar bund. Johan er ekspert til at slette sine spor.
En dag er Sif og hendes bedste veninde, Emilie i byen sammen. De møder Emilies nye kæreste Johan. Han er meget rig og alle kryber for ham. Sif bryder sig ikke meget om ham. I aftenens løb bliver veninden meget fjern og snøvlet i sproget.
Sif vil have hende med hjem, men det vil veninden ikke. Dagen efter er Sif ikke i tvivl om at veninden har været udsat for overgreb, efter indtagelse af Rohypnol. Emelie bliver overtalt til at vidne i retten mod Johan. Men da retssagen skal foran en dommer, kommer Emilie ikke.
Kort tid efter bliver Sif overfaldet af Johan. Han finder hende i en gyde på Christianshavn. Han voldtager, skalpere og forsøger at myrde hende med en el-ledning. Heldigvis overlever Sif, hun er slet ikke i tvivl om at Johan skal meldes og betale prisen for hendes lidelser. og hun er slet ikke i tvivl om at det er ham der står bag, men har ikke nået at tænke konsekvensen igennem.
Han bliver sendt 4 år i fængsel, og desværre går 4 år meget hurtigt. Johan kommer ud af Vestre fængsel igen. Han når lige at sætte et voldsom fangeoprør i gang inden han forlader fængslet, en mere værdig afsked kan han ikke tænke sig.
Sif er slet ikke i tvivl om at hun er i fare, nu hvor Johan er kommet ud. Hun er med i en selvhjælpergruppe for voldtægtsofre “De voksne” og da en af medlemmerne findes død efter en behandling der ligner den Sif kom ud for, bliver verden er farligere sted for unge kvinder i København.
“Jeg er Sif” er en roman med masser af fart og spænding. Der er en del grænseoverskridende vold. Bogens ene hovedperson Johan er af værste skuffe. Skrupelløs, voldelig og har totalt mangel på empati over for andre mennesker, ikke engang dem der arbejder for ham, tænker han særlig høje tanker om.
Bogens ultimative hovedperson, Sif bærer størstedel af historien. Hendes afsnit er skrevet i 1. person som de eneste i bogen. Dette gør at man får et helt specielt forhold til hende og gør hende til noget særligt. Man er med på 1. parket i hendes kamp på liv og død.
Der er en biperson, Thor som kommer til at betyde en hel del for Sif. Denne person er beskrevet så flot at man næsten kan se ham foran sig. En kæmpestor rødhåret kæmpe, tidligere soldat, har været udstationeret de værste steder, torturoffer og har en udpræget PTSD lidelse. Han er Asatro og det er heldigt at Sif hedder det hun gør …..
Alt i alt er det en meget underholdende bog, hvor man risikere sene aftner fordi man bare ikke kan slippe handlingen igen. Har hørt “Jeg er Sif” som lydbog, med en kvindelig oplæser og dette er en fordel i hvert tilfælde i de afsnit om Sif.
Giver bogen mine varmeste anbefalinger
Faktaboks:
Titel: Jeg er Sif
Serie : Sif #1
Forfatter: Thomas Clemen
Genre: Thriller/Krimi
Forlag: Modtryk
Udgivet: 2017
Sider: 350
Bedømmelse: (5 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.