Ikke savnet

“Ikke savnet” er en interessant “Mofibo Original” der omhandler 3 interessante kriminalsager. Om 3 seriemordere, der virkelig formåede at leve op til den betegnelse. 

Samuel Little, har efter eget udsagn slået 93 kvinder ihjel. Det var ikke alle mordene der kunne bevises, men der var heldigvis sager nok til at kunne fængsle Little, med en livstidsdom.

Samuel havde allerede fra barnsben haft en fascination af kvinders hals. Allerede i den tidlige skolealderen husker han, at han var fascineret af den lærerindes hals, der underviste klassen.

Dette kom til at spille en stor rolle i hans mørke gerninger. Han kvalte de kvinder, han samlede op i sin varevogn. Han udvalgte nøje de kvinder der ikke ville blive savnet af nogen. Dermed var det “gratis” at udnytte disse til at opfylde den morbide trang han havde svært ved at styre. 

Samuel kan ikke huske navnene på alle sine ofre, men til gengæld kan han tegne den alle sammen – politiet har oprettet en hjemmeside, hvor pårørende til savnede kvinder, kan gå ind og se om hun evt. kunne være en af Littles ofre. 

 

Bruce McArthur havde svært ved at acceptere at han var homoseksuel. Han forsøgte flere gange at opsøge behandling for at komme af med denne “lidelse”. Han opsøgte miljøet i sin fritid, fik mænd med hjem – dræbte dem og begravede dem. 

En af Bruces arbejdsgivere havde hyret Bruce som havemand, han var talentfuld til at dyrke blomster, i fine blomsterkummer – han var også meget samvittighedsfuld i pasningen af sidde bagefter – Da kvinden med krukkerne i baghaven en dag fik besøg af politiet, fandt hun ud af hvorfor han var så aktiv i haven.

 

Cody Legebokoff udså sig unge blaffere – der forsøgte at komme frem via den landevej, der senere blev kaldt “The Highway of tears”. Navnet kom fordi netop mange kvinder forsvandt her. Codys ofre var ofte aporiginals, og man fandt ud af i hvilken grad at denne gruppe kvinders skæbner, blev nedprioteret af politiet. 

 

True Crime er i de sidste par år blevet mere og mere populært. Dette gør fortællinger som disse her, har deres berettigelser. Man mener måske at det er morbid underholdning. Men omvendt kan man sige at True Crime, er medvirkende årsag til at ofrene for forbrydelserne ikke bliver glemt. Det er jo gruopvækkende hændelser, der ikke forsvinder selvom man fejer minderne ned under gulvtæppet. 

I denne her er vi i udlandet. Samuel Little er et eksempel på en person, der har formået at undgå myndighedernes opmærksomhed på den smarteste måde, der fandtes i den tid han udførte sine uhyrligheder – det handlede om mange år…  Han flyttede rundt – han var klar over at politiet i de forskellige stater ikke kunne arbejde sammen. Så hvad han gør i den ene stat – bliver i den stat…

Sagen om Samuel Little fortæller om USAs retssystem i den tid, hvilket er interessant – det er jo fortsat galt. Det er svært for de forskellige stater at arbejde sammen – det burde de jo have lært, af sådan en sag som denne her.

Bruce mc Arthur sætter fokus på det miljø homoseksuelle og lesbiske levede i, og ikke mindst hvordan omverdenen så på dem. Mange levede/tænker stadig nogen gør en skyggetilværelse, hvor man føler sig nødsaget til at hemmeligere sin seksualitet – men Bruce havde ekstreme metoder.

Må desværre lige nævne at i sagen om Legebokoff bliver aboriginske kvinde hele tiden omtalt som “oprindelige kvinder” og det bliver sagt konstant i den sidste del. Det er en uheldig formulering, der til sidst irriterer mere end den gavner.

Alt i alt er denne “Orignal” fra Mofibo kun et eksempel på hvad man kan finde af “True Crime” litteratur derinde. Er personlig stor fan af disse fortællinger, som ikke kun er display af mord, vold og skræk. Men en historisk fortælling om “der var engang” – tror på at mange af disse mordere kunne være stoppet, hvis man havde haft mere fokus på de sociale problemer. 

Til de læsere der er til true crime – kan denne klart anbefales

 

Faktaboks:
Titel: Ikke savnet

Forfatter: Andrea Bak
Genre: True Crime – Mofibo Original 
Forlag: Mofibo 
Udgivet: 2022
Kan lyttes på 3 timer og 41 minutter
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)