I skyggen af Sadd
Krimi
2 feet entertainment
2005
209
Bedømmelse: (5/6 stjerner)
Det er ikke nemt at arbejde for Jimmy Sadd. Det må Bruno Hansson erkende da han en tidlig morgen pludselig har et lig at forholde sig til. Liget ligger bag i hans varevogn og Bruno har svært ved at finde ud af hvor han skal gøre af det.
Han finder sin bror George og appellere om hjælp. Men selvom også Georg har en fortid som kriminel, har tingene ændret sig for den ældre bror. Han er blevet gift familiefar og han har visse forpligtelser som kommer forud for bortskaffelsen af et lig.
Paul arbejder i en dyrehandel. Han har dog et bijob, han fodre fisk for Jimmy Sadd, mens Sadd er bortrejst. Paul kan godt lide at gå rundt i den lækre lejlighed med flotte møbler og fancy udstyr og drømme at det er hans egen lejlighed.
En dag opdager Paul at der er et skjult rum i Jimmys lejlighed, men det havde nok været bedst hvis han ikke havde set det...
Rig advokatfrue, Rikke er lige blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling. Hun har haft nogle tvangstanker. specielt omkring hendes mands arbejde, som hun har haft svært ved at glemme igen.
Hendes mand advokaten, ringer hjem til hende den første dag hun er hjemme og beder hende om at begrave en rotte. Bare inden hunden tager den, hvis ikke det er for meget for hende.
Det at være en opgave der ligger lidt udenfor hendes evner, både fysisk og psykisk ...
Viktoria, nabo til Jimmy Sadd. Hun sælger seksuelle tjenester over telefonen. Hun har hele livet solgt lidt af hvert og er en smule træt af sin tilværelse.
Hun får en viden, udtænker en plan og hvis det lykkedes får hendes liv en helt ny drejning - sæt igang....
Disse 4 mennesker er hovedpersoner i denne roman om Jimmy Sadd. Det spøjse er bare at han er ikke selv med i historien. Han er bortrejst og alligevel bærer han skylden for at tingene udvikler sig som de gør
4 forfattere har skrevet hver deres lille del af denne bog. Det er en fin historie som er så finurligt skrevet at man først får bundet den sidste sløjfe til sidst.
Glæder mig til at læse næste del om livet omkring Jimmy Sadd.
Romanen får 4 stjerner herfra.