Mie har fået nyt arbejde. Hun skal være nattevagt på et plejecenter, hvor der fortrinsvis bor demente borgere. Hun glæder sig rigtig meget til at komme igang, og få brugt den uddannelse, hun møjsommelig har taget på SOSU-skolen.
Den første nat, møder hun kort en kollega der skal til og afslutte sin vagt. Der sker ikke den helt store “aflevering”. Mie får ikke rigtig noget at vide om de borgere der bor på plejecenteret, hvor hun skal tilbringe natten, som eneste personale.
Allerede den første nat, får hun en forsmag på, hvordan nogle demente personer kan være aktive netop om natten. Hun får et nødkald, og da hun kommer ned til stuen, ligger der en ældre kvinde under sengen. Hun har taget sin dyne med derned og ligger og holder krampagtig fast i den. Hun er simpelthen rædselsslagen. Hendes forklaring på angsten er meget diffust og Mie forstår ikke rigtigt hvad det handler om.
Mie forsøger stille og roligt at få kvinden tilbage i seng, hun tilbyder at synge lidt for hende, for det kan have en beroligende virkning på demente, men det har tværtimod den modsatte effekt. Kvinden bliver nærmest hysterisk – synge er det sidste Mie skal foretage sig lige nu. Derimod begynder kvinden selv at synge – en uhyggelig sang bl.a. om forglemmigej.
Mie forstår ikke et ord af sangens dybere mening, og tænker i sit stille sind, at det var da noget af en debut, på hendes nye job.
Efterhånden som tiden går, og nætterne bliver til flere, sker der en del underlige og unaturlige hændelser på plejecenteret. Mie finder ud af at det kræver sin kvinde at være alene på jobbet på et plejecenter, fyldt med urolige demente beboere. Den yderste hoveddør vil ikke låse ordentligt, beboerne går udenfor deres stuer hele tiden og fabler om underlige ting, der ikke giver nogen mening – men da en kørestol en sen nat kommer kørende ned af gangen, kun med en buket forglemmigej på sædet, går det op for Mie at dette her, ikke er noget almindelig plejecenter….
Teddy Vork har skrevet denne virkelig uhyggelige thriller. Fortællingen er udgivet som en Storytel-Original, der er på 10 afsnit. Den er glimrende indtalt af Ida Cæcilie Rasmussen.
Sceneriet er perfekt til en gyser – et plejehjem om natten. Afdelingen er fyldt med demente borgere, der ind imellem reagere meget uhensigtsmæssig og uforudsigeligt. Dagen før Mie starter, har der lige været et dødsfald, der bliver der talt meget om. Ikke nok med at der er demente, uhyggelige, ældre mennesker at blive bange for. Mie befinder sig i et hus hun ikke kender, hun kender ikke engang hoveddøren, hvordan den skal låses forsvarligt.
Næsten alle mennesker har på et eller andet tidspunkt været på et plejehjem, og man har ikke svært ved at sætte sig ind i at en institution om natten, godt kan virker ret uhyggeligt. Men det bliver endnu værre efter at have læst/hørt “Forglemmigej”
Teddy Vork har gjort et kæmpe researcharbejde, han har virkelig sat sig ind i hvilke arbejdsrutiner man har på et plejecenter, der er indhentet viden om medicin, psykiske lidelser og har tilsat lidt kollegialt “fnidder fnadder” – som der som regel er meget af på “kvindearbejdspladser”. Er virkelig imponeret, jeg er selv social og sundhedsassistent, og har ikke kunne finde noget, der ikke er plausibelt, af basisstoffet naturligvis. Selv det it-system der bruges mange steder bliver fint beskrevet.
Forfatteren formår at skrive en dyster historie der holder læser/lytter fanget, og bidrager fint med små “gys” der lige får pulsen op og skærper læselysten.
Glæder mig til 2.sæson.
Faktaboks:
Titel: Forglemmigej
Forfatter: Teddy Vork
Genre: Storytel Original – Thriller/Gyser
Forlag: Storytel
Udgivet: 2018
Sider: 10 sæsoner
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
