Norges statsminister er på skitur sammen med Lille-Tom og Store-Tom, de to livvagter der altid følger landets leder, uanset hvor han skal hen. Lige i denne disciplin har vagterne svært ved at følge trop. Ministeren har virkelig styr på langrend – lige da Store-Tom får øje på ham, bliver alting sort.
Store-Tom bliver fundet ca 30 minutter senere i meget omtåget tilstand – Statsministeren og Lille-Tom er sporløst forsvundet.
Stortingets præsident der ellers er på ferie, er derfor alt andet end frisk, da han bliver kontaktet på mobilen – hans tilstedeværelse i Norge er påkrævet, så hurtigt som muligt.
Tilbage i Norge modtager TV-2 nyhederne en video. Klippet viser en groggy statsminister, der sandsynligvis er blevet bedøvet og får i filmklippet trukket en sort hue ned over ansigtet. Det norske politi får tilsendt en tablet, med en besked på.
Denne tablet skal bringes til stortinget – her vil modtage landets ledere modtage de instrukser der skal til for at befri deres statsminister. Da de senere åbner tabletten troner et skakspil frem – Nu skal der spilles et spil om liv og død – Hvis nationen vinder, slipper man ham fri. Men vinder skatterroristen – dør statsministeren.
Nu er gode råd dyre – der er ingen på Stortinget der er særlig gode til skak – så de må finde en ekstern ekspert der kan hjælpe. Det hele spidser til da en lastbil ruller ind på Rådhuspladsen – med to glaskasser på ladet – inde i disse kasser sidder statsministeren i den ene – på en trone med kongesymbol på – i den anden sidder livvagten, hans trone har en bonde påmalet.
Da nationen taber den første bonde i skakspillet, bliver det klart for alle og enhver at denne “Skakterrorist” mener det han siger – det er dødsens alvor. De spiller med tid på og det er vigtigt at finde en der kan spillet – og derved redde så mange som muligt – ikke mindst statsministeren.
Forfatteren til “En nation holdt i skak” er debutant, og det er simpelthen ikke for tidlig at han kommer igang med sin forfatterkarriere. Sikken en bog!
Denne kriminalroman er spækket med action og ind imellem glemmer man helt at trække vejret, så spændende er den. Det går stærkt og den er er virkeligt handlingsmættet og yderst underholdende.
Den består af 3 dele. Den første del er den hæsblæsende fortælling om bortførelsen, skakspillet og de handlinger der udspilles i selve hovedhistorien.
I anden og trejde del får man baggrundsviden der fører til selve attentatet.
Det er en god opdeling idet man ikke ville kunne samle sig om begge dele, og selve forklaringen på aktionen ville drukne i den massive action der er i første del.
Det eneste der irritere mig i bogen er selve skakspillet – jeg er meget visionær og blev faktisk tilfreds med at de første to træk bliver vist i bogen, da man udfører dem – men derefter skal man om bag i bogen for at følge skakspillet.
Dette kan der være delte meninger om – nogen kan mene at det tager fokus væk fra bogens handling at man skal forholde sig til selve skakspillet hele tiden – men personligt mener jeg at skakspillet er så vigtigt en del af historiens storyline at det er træls hele tiden at skal om bag i bogen for at følge spillet. Og som sidebemærkning, ser man så her de næste trin i spillet og kan måske her få en ide om hvad der nu sker – inden det sker i bogen.
Læseren bliver inviteret med ind i Norges storting, hvor alting ser så fint ud på overfladen, men hvor personerne der beskrives måske ikke er så fine igen. Især da skakspilleren bliver importeret til at overtag nationens træk, bliver det sjovt. Han er en rigtig computernørd, der tørrer fingre af i de fine møbler, og er generelt ret langsom i optrækket – der må trækkes på smilebåndet her…
Jeg glæder mig personligt til Johan Høst skriver den næste roman, han har efter sigende et par ideer i ærmet til fremtidige bøger.
“En nation holdt i skak” er bestemt en fremragende debut, der klart får min anbefalinger – vil være en god julegaveide til krimielskeren der kan lide fart og spænding.
Faktaboks:
Titel: En nation holdt i skak
Forfatter: Johan Høst
Genre: Kriminalroman
Forlag: People’s
Udgivet: 2022
Sider : 428
Bedømmelse: (5 / 6)
Bogen findes om ebog og lydbog på streamingtjenester som f.eks Mofibo, lydbogen indlæses af Thomas Leth-Rasmussen