Dukkesamleren

Sofie er tilhænger af true crime podcasts. De hjælper hende igennem kedelige arbejdsdage, hvor hun gør rent. Denne morgen arbejder hun på et psykiatrisk daghospital, Granly. Her er hun i weekenden, hvor der ikke er personale eller patienter tilstede og det er nemmere at komme til. 

Da hun når institutionens køkken, ser hun noget, der nok får hende til at fravælge “True Crime” som underholdning foreløbig. En mandlig socialpædagog, Stefan Qvistgård ligger i et regulært blodbad. Han har været udsat for det eksperterne kalder “overkill” – meget død.

Efterforsker Lasse Busk og politiassistent Silke Løve fra Københavns politi bliver tilkaldt til dette yderst blodigt scenerarie på Granly og umiddelbart er det svært at se motivet i mordet. Men naturligvis er det nærliggende at se på den dødes familie og på de klienter han er ansat til at bistå på arbejdspladsen. Så alt i alt en uoverskuelig opgave, med alt for mange veje man kan gå.

Det hele bliver ikke nemmere af at landets justitsminister, sætter sig i forbindelse med drabschefen og vil vide om hun nu skal gøre noget ekstraordinært for at passe på landets sundhedsmedarbejdere. Hun føler lidt at taburetten vakler lidt under hende, og ved at der ikke skal mange fejltrin til før hun ikke længere har den position hun har nu.

Da der sker endnu et mord, bliver situationen tilspidset. 

 

Anmeldelsen: 

“Dukkesamleren” er skrevet af en debutant, Tine Gudrun der har en fortid som eventmager og festivalarrangør. Men skal da love for at hun her folder sig ud og viser sig fra en anden side.

Hendes skrivestil er meget ligefrem og hun er meget eksplicit i sin skrivestil. Selv den mest garvede krimilæser må indimellem blive overrasket – og for den der kan tåle det er det en rigtig god ting. Det er en forfatter der tør at skrive uden filter. Der er en del blodige detaljer og en del erotiske scener, der vil støde nogle læsere. Men det er rart at der er bøger til alle typer læsere.

Selv er jeg yderst begejstret. Historien har mange lag og den er rigtig fint pakket ind og plottet bliver udrullet lige nøjagtig på det rigtige tidspunkt. Handlingen er en fin pose med blandede bolsjer af følelser der kommer til læseren efterhånden. Det ene øjeblik har man tårer i øjenene og det næste ved man ikke om man tør læse næste side. 

Hovedpersonerne er godt udtænkt og deres privatliv bliver skildret, uden at det bliver for meget. Der er gemt godt på sagerne til de næste bøger i serien – som forhåbentlig er i støbeskeen.  

Jeg personligt glæder mig rigtig meget til næste bog i serien. For selvfølgelig skal forfatteren bare fortsætte – det bliver rigtig godt det her. 

 

Faktaboks: 

Titel: Dukkesamleren 
Forfatter: Tine Gudrun
Genre: Thriller/krimi
Forlag: Grønningen 1
Udgivet: 2023
Sider: 374
Bedømmelse:  6 out of 6 stars (6 / 6)

 

Bogen kan læses/lyttes på bl.a. Mofibo. Lydbogen oplæses af Julie Riis – ganske udemærket oplæser der er behagelig at lytte til og svær at slukke for.