Kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen fortæller i denne bog om de mange sager, af forskellig art, han har arbejdet med i sin karriere som kriminaltekniker.
Bent har ikke kun været med til at opklare forbrydelser, men har også været med til identifikation af ofre efter forskellige katastrofer. Branden på Skandinavien Star, Folkemordet i Rwanda og tsunamien i Thailand for at nævne nogle af dem.
Det var til at starte med slet ikke meningen at Bent skulle have en karriere i Politiet. Han var mekaniker og ville faktisk gerne være Brandmand. Men han blev kasseret her og politistationen lå lige overfor – så han tænkte – tja, hvorfor ikk ?
Der gik mange år som almindelig betjent inden han havner i Kriminalteknisk Center. Her bliver han en dag kaldt ud til en brand i en villa. Beboerne i huset har været i byen, og da de kommer hjem, kan de se at der har været brand i en dyne i soveværelset – men der er ingen tegn på indbrud…
En kold vinterdag køre Bent ud for at tage aftryk af nogle sko på et gerningssted. Dette gøres med sort maling fra en spraydåse. Men her sker der så ting og sager. Bent kommer til at ligne Peter Lundin i en berømt tv-optagelse hvor han maler sig i ansigtet. Hvad værre var – det gik også ud over bilen, der var spritny – det var ikke sjovt at skulle fortælle sin chef bagefter.
I en hjerteskærende sag hvor en far har skudt sine to små drenge og sig selv efterfølgende, kommer Bents følelser i spil. Den ene af drengene var iført en pyjamas der minder om den, hans egen jævnaldrende søn havde derhjemme. Det hele blev lidt mere følelsesbetonet end forventet.
Dette er blot små udpluk af de ting man kan læse om i denne bog, skrevet med perspektivet fra en Kriminalteknikers hverdag, med fokus på de opgaver Bent har stået i på arbejdet.
Bogen er skrevet af en mand med masser af erfaring og det er nemt at læse mellem linjerne. Heldigvis har han også det følelsesmæssige med i bogen. Der er beskrivelse af mange situationer – f.eks. Katastrofer. Hvor han har været en del af et kæmpe identificeringsarbejde, sammen med en del kolleger. Det har bestemt ikke været nemt at rumme. Især ikke håndtering af pårørende. Det er på en eller anden måde godt at læse at det også i dag påvirker den ellers stærke Kriminaltekniker at tænke tilbage – det viser at der er et menneske inde bagved.
Men der er også plads til finurlige fortællinger – bl.a. om en kvinde der har anbragt sin myrdede mand på næsten 100 kg i et stort slagtekar – ene kvinde. Det havde politiet svært ved at tro på, hun måtte da have en medskyldig ? Så med Bent som kameramand måtte kvinden demonstrere på en figurant, der var politimand, hvordan hun havde båret sig ad.
”Djævlen i detaljen” er bestemt en bog man skal læse hvis man er til “True Crime” – den er levende beskrevet af en af de person er har stået midt i mange forskellige kriminalsager. Men forskellen er at her er beskrivelsen kommer fra en person der har været til stede i opklaringen. Desværre er de fleste af sagerne nogen “True Crime” entusiaster har hørt meget om før.
Bent Hytholm Jensen er en af de fagfolk, der rejser rundt og giver foredrag sammen med “True Crime Agency” – det kan bestemt anbefales at tage til sådan en foredrag og høre om sagerne live.
Faktaboks:
Titel: Djævlen ligger i detaljen
Forfatter: Bent Hytholm Jensen
Genre: True Crime
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2022
Sider: 256
Bedømmelse: (4 / 6)
Bogen kan lyttes/læses på Mofibo – lydbogen bliver indlæst af Jesper Bøllehuus