Da Vinci Mysteriet – ny udgave til den unge læser

Symbolforsker Robert Langdon bliver opsøgt på sit hotelværelse det franske politi. Langdon er virkelig træt og magter faktisk slet ikke gæster.

Det franske politi  vil have ham med på udflugt i Paris. Turen går til Louvre museet, hvor man tidligere på aftenen har fundet museumsdirektøren myrdet. Landon havde en aftale med direktøren aftenen før denne hændelse. Denne aftale har politiet fundet i direktørens kalender. Dette er grunden til politiet er interesseret i at tale med Langdon.

Selve mordscene ser underlig ud. Museumsdirektør har taget tøjet af, han ligger på gulvet som den “vitruvianske mand”. Ved siden af sig har han skrevet en kryptisk besked, hvor Langdons navn indgår. Han har brugt sit eget blod til at skrive med. Efterforskningslederen virker meget kølig overfor Landon og det går hurtigt op for symbolforskeren at han er mistænkt i sagen.

Den unge kryptograf Sophie Neveau, der også er ansat i politiet, dukker op med under påskud af at skulle se på teksten der er skrevet på gulvet, men inden længe finder Landon ud af at hun har helt personlige grunde til at være på mordstedet. Det viser sig at direktøren er hendes bedstefar og beskeden på gulvet af stilet til hende og ikke til andre.

Til gengæld bære beskeden præg af at hun skal bruge Langdon, før hun kan finde ud af hvad det egentlig var bedstefar ville fortælle hende.
Pludselig befinder de to sig i en hæsblæsende jagt hvor de bliver forfulgt både af politiet og af en religiøs organisation de ikke ved hvem er.

Parret finder ud af at Sophies bedstefar skjuler en hemmelighed der har været en gemt væk helt tilbage til Kristi tid. En hemmelighed der en af grundstenen bag kristendommen. Overraskelsen bliver total da de finder ud af at de leder efter den hellige gral.

Denne nye udgave af bogen er omskrevet til den yngre læser, dette har forfatteren selv stået for. Forlaget skriver i pressematerialet, at den kan læses af børn ned til 10 års alderen. Dette er efter min mening ikke korrekt. Det er alt for tidligt. Bogen er på næsten 400 sider og handler om det mest fundamentale i kristendommen og det er for tungt, til selv et fremmeligt barn på 10 år.  Omfanget er også en alt for stor en mundfuld for så ung en læser.

MEN

Når den unge er blevet konfirmeret og er blevet introduceret til kristendom. Når den han/hun er blevet konfirmeret/ eller nonfirmeret og derfor har taget stilling til trosspørgsmålet, så er det straks en anden sag. Det er så mange henvisninger til biblen, kendte kunstværker og samtidig er “Da Vinci Mysteriet” en rigtig spændende historie, der i denne udgave bestemt kan fange en fremmelig teenager.

I denne omskrevne version, er sproget forsimplet, uden af historien er lavet om. Handlingen, intensiteten og uhyggen er intakt og de unge bliver bestemt ikke snydt. Har man et barn der ikke ved hvad krimi er endnu, og som besidder en naturlig nysgerrighed, så skal man bestemt præsentere dem for denne fremragende roman. Tænker ovenikøbet af det ville være den perfekte konfirmati0nsgave…

Originalen er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, så en videnbegærlig og læsestærk teenager burde bestemt kaste sig over dette pragtværk af en roman.

Faktaboks: 

Titel: Da Vinci Mysteriet – Fortalt for yngre læsere
Forfatter: Dan Brown
Genre: Krimi – fortalt til den yngre læser
Forlag: Politikens forlag.
Udgivet: 2018
Sider: 390
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.