Andrea er på cafe med sin mor Laura. De to kvinder er i de sidste par år, kommet tættere på hinanden, end nogensinde før. Laura har lige været igennem et kræftforløb, hvor Andy(Andrea) har være med hele vejen. Idet datteren lige kommer fra sit arbejde af, har hun stadig sin uniform på. Andy arbejder på byens alarmcentral, og hendes arbejdstøj, ligner til forveksling en politiuniform.
En pudsig udseende ung mand, Jonas Helsinger, gennemfører en overraskende men brutal massakre på cafeen. Hans tidligere kæreste og hendes mor bliver skudt ned på klos hold. Han har nu fået kik på Andy, på grund af uniformen, han tror hun er politibetjent. Han er nærmest klædt ud som westernhelt: Cowboyhat, jeans, vest, pistolbælte og ikke mindst pistolerne, der sætter et slags tragisk punktum for den tragikomiske påklædningen.
Laura, Andreas mor stiller sig imellem datter og den rygende pistolmunding, hun udfører herefter en manøvre, der er en jægersoldat værdig. Afvæbner den unge mand, som finder en stor kniv frem i stedet. Denne stikker han gennem hånden på Laura, men det lader ikke til at anfægte hende det mindste. Det ender med at det bliver den unge mand, der har trukket vejret for sidste gang.
Andy er i syv sind, hvad skete der lige der ? Hendes stille og rolige mor, hvordan kan hun udføre en så fysisk krævende manøvre? Samtidig overrasker det Andrea at Laura under hele sceneriet har totalt stoneface, som om det hun foretager sig, ikke har nogen som helst indvirkning på hendes sindsstemning . Det værste ved det hele er, at begivenhederne bliver optaget på en mobiltelefon, filmen bliver efterfølgende sendt ud til pressen. Så nu kan alle der ser filmen – almen mand, journalister og politiet, selv danne sig sit indtryk af, hvad denne handling skal klassificeres som. Mord ? Selvforsvar ? Andy ved ikke hvad hun skal tro…
Samme aften får moderen en gæst, en mand i en hættetrøje – dette bliver startskuddet til en rejse. En rejse gennem landet for Andy, hun ved hvilken by hun skal til, men ikke hvilken adresse hun skal finde, hvem hun skal møde, eller hvad hun skal gøre, når hun finder den rigtige person. Moderen fortæller kun en ting – ikke ringe hjem, igen sms´beskeder og efterlad din bil hjemme – god tur !!!
Dette er en thriller af bedste skuffe. Karin Slaughter formår at chokere, forbløffe og mystificere sine læsere i denne nye bog “Brudstykker”. Man når på et tidspunkt til den erkendelse, der er ikke hoved og hale på noget som helst. Men det kommer der… Plottet er rigtig godt sammensat og man er underholdt hele vejen.
Denne gang kunne hun næsten ikke have valgt en mere borgerlig, kedelig og almindelig type, som hun fucker totalt op. Hovedpersonen Andrea bliver sendt på en rejse igennem landet, uden hun ved hvad hun egentlig skal, når hun endelig kommer frem. Det hun finder på forskellige gemmesteder, har hun egentlig heller ingen ide om hvad hun skal bruge til. En kvinde der ellers er tæt knyttet til sin mor – men nu er hun helt på egen hånd. Det er en rigtig mission Impossible.
Men ved siden af følger vi en oprørsgruppe tilbage i 1980´erne, hvor en psykopat godt ved hvordan man skummer fløden og vinder alle over på sit hold, også selvom formålet med missionen er fuldstændig vanvid. Her får læseren også en del overraskelser, og chokerende afsløringer.
De to handlinger bliver smukt broderet sammen i slutningen af bogen, på bedste “Slaughter vis”.
Faktaboks:
Titel: Brudstykker
Forfatter: Karin Slaughter
Genre: Thriller
Forlag: Harper Collins
Udgivet: 2018
Sider: 525
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
