Bent Isager-Nielsen startede sin karriere som meget usikker ung flipper-type, langhåret og uden planer for fremtiden.
Til sidst tager han dog ind til militæret, hvor han oveni købet får en form for karriere, med ansvaret for et hold rekrutter i en kort periode. Allerede dengang fandt han ud af at han besad gode lederevner.
Han bliver tidlig gift, og han ser en dag helt tilfældig en artikel, om den daværende chef for rejseholdet og der, vidste en meget ung Bent, at det var der hans fremtid lå. Han kontakter nærmeste politistation og fortæller at han gerne vil ansættes som chef for rejseholdet. Her finder han ud af, at der er lang vej til netop denne chefstilling.
Han skal bl.a. igennem et forløb i ordenspolitiet og der får Bent en start der burde have skræmt ham langt væk fra politijobbet. Men hans nysgerrighed, eventyrlyst og målet for hans “rejse” gennem politiet var motivation nok til at komme igennem det.
Læseren af denne bog får et indblik i en meget spændende karriere, men også om oplevelser, som chefen for rejseholdet hellere ville være foruden.
Han fortæller om en periode hvor han er på efteruddannelse hos FBI i Amerika. Her bliver han præsenteret for en del nye metoder, der kunne bruges til mordefterforskning i Danmark, han bliver ligeledes præsenteret for hvor travlt de egentlig har i USA, deres hverdag er langt mere hektisk og travl end det danske politi. Der er stor forskel på den danske opklaringsprocent hvad angår mord, i forhold til amerikanernes, hvilket nok hænger sammen med antallet af mord, man skal tage sig af.
Bent fortæller i bogen om en hel del af de mordsager han har arbejdet med, i sin karriere i politiet, måske især dem hvor man endnu ikke har fundet en gerningsmand. Han håber stadig at man finder morderen – en mordsag bliver som bekendt aldrig forældet.
Hvis man er til True-crime, er denne bog simpelthen et must. Den er meget levende beskrevet og læseren er underholdt hele tiden. Men Bent ligger ikke fingre imellem, hvad angår beskrivelser af drabsmetoder, drabsmænd eller andet, som for “ikke politifolk” kan virke voldsomt. En skovl er en skovl. Han beskriver ligeledes hans forhold til de gerningsmænd han har mødt, hvordan man i efterforskningens tegn, forsøger at få tilståelser ud af de mennesker man afhører. Man får også Bents teori omkring hvad det er for mennesketyper der ender som forbrydere.
Bent har haft en uforglemmelig og lærerig efteruddannelse hos FBI i USA, hvor de bliver stillet overfor kriminalgåder, som man i den vildeste fantasi ikke kan forestille sig, er virkelig sager – men ak. Den menneskelige natur er ind imellem overvældende, selv for den mest garvede efterforsker.
Jeg har hørt bogen på Mofibo, oplæst af forfatteren selv. Hvilket giver oplevelsen en ekstra dimension.
Faktaboks:
Titel: Man jager et bæst, og fanger et menneske
Forfatter: Bent Isager-Nielsen og Jesper Stein Larsen
Genre: True – crime
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2018
Sider: 267
Bedømmelse: (5 / 6)