Tiden før døden

September 1944 bliver politiet i Danmark deporteret af den tyske værnemagt. Vi følger Aksel, en meget ung betjent, der egentlig slet ikke skulle have været på vagt den dag, han tog vagten for en kollega. Men sammen med alle andre på stationen, bliver han fragtet væk i en stor ildelugtende kreaturvogn. De kommer til Buchenwald og bliver gennet ned i bruserummene. Panikken breder sig, alle har hørt om gassen – skal deres liv slutte nu ? Befrielsen er utrolig da vandet fosser ned over mændende. Dagene herefter er præget af lange udmattende appeller, fordi tyskerne enten ikke har styr på hvor mange de er – eller også nyder at have den magt de har.

Der går ikke lang tid, så bliver betjentene flyttet igen – til Mühlberg, der er en kæmpestor lejr. En dag bliver de danske betjente råbt op, de skal et andet sted hen. Nogen mener at nu skal de lige på hårdt arbejde, og bagefter skal de hjem, til Danmark. Så alle vil gerne afsted…

En engelsk jægerpilot James, skal på mission til Tyskland. Noget går galt og flyet styrter ned, nu er James alene i et fremmed land.

To små piger har søgt ned til en kirke, de er stukket af fra deres mormor og morfar. De vil prøve at finde faderens forældre. Der vil de får et meget bedre liv, er de sikre på. Pigerne er blevet forældreløse i krigens år. Men vejen til deres destination er belagt med farer, især når den ældste af pigerne kun er 12 år. Pigerne er nødt til at tilbageligge vejen ind mod krigen, og ikke det mest logiske for alle andre – væk fra krigen.

Harald en ung tysk fodsoldat går i panik efter en hurtig beslutning, som han kommer til at fortryde bagefter. Han går imod de overordnedes ordre og må se sig overflyttet tilbage til Berlin. Men hvad er det for et Berlin han vender hjem til? Udadtil ser det ud til at hans familie har det som de plejer, men dette er langt fra tilfældet.

En gammel bornholmsk kvinde har inviteret en journalist ind i sit hus. Hun vil gerne fortælle sin livshistorie. Men kan hun få sig selv til at fortælle hele sandheden ?

 

 

En barsk, hjerteskærende historie om en krig ingen bør glemme, og dens indvirkning på mange forskellige mennesker. Nogle af hovedpersonerne føler man med, andre græder man sammen med. Ingen bad om den krig, men alle forsøger de at klare sig igennem, på bedst mulig måde.

I denne roman bliver 5 menneskeskæbner blandet ind i hinanden på kryds og tværs. Det bliver nærmest til en form for “vandrehistorie”. Hovedpersonerne “overtager” historien efter den forrige. Dette gør at læseren skal lære nye personer at kende hele tiden. Man skal også forholde sig til vidt forskellige baggrunde og personer. En kendt historie, serveret på en alternativ måde, man bliver præsenteret for 5 forskellige menneskeskæbner, meget forskellige, både hvad alder og køn angår. Men også baggrunden er meget forskellige. Denne historie er en måde hvorpå man kan belyse mange skæbner på samme tid.

Dette er bestemt ikke noget dårlig ting. Det bliver gjort med en finesse, der sørger for at læseren hele tiden kan følge med. Når der er sceneskift, så er det så effektivt at man ikke er i tvivl. Bogen er udgivet som fysisk bog, men også som e-bog og lydbogsserie. Lydbogen er indtalt af Lars Brygmann, og det gør han rigtig godt.

Faktaboks: 

Titel: Tiden før døden
Forfatter: Jesper Bugge Kold
Genre: Skønlitterær roman
Forlag: Saga/Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2018
Sider: 145
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)