Inde på de fleste streamingtjenester, finder man en hel del podcasts om true crime, også den danske – På stribe.
Den startede for omkring 2 år siden. Christoffer Greenfort og Andreas Illum havde i en del år lyttet til amerikanske podcasts og fik selv lyst til at lave en dansk udgave. Men ikke bare om True Crime – men om Seriemordere. Det viste sig hurtigt at dem fandtes der en hel del af.
Showets bagmænd har kendt hinanden, helt tilbage fra skoletiden. De beskriver sig selv om de underlige typer der lånte de mærkværdige, uhyggelige bøger, som skolebiblioteket ellers aldrig lånte ud. De havde en fælles passion for det uforklarlige, grusomme og voldsomme.
De er selv klar over at det er en letter bizar interesse at have, men det har nu vist sig, at de ikke er de eneste der har det på den måde. “På stribe” har nu eksisteret i over 2 år og de har lavet 40 episoder alene med seriemordere – og de er bestemt ikke løbet tør for historier om disse specielle individer.
Som tiden gik blev de enige om at gå lidt længere. Så de har ikke kun beskrevet seriemordere, de har taget 2 andre ting med ind i projektet. De har i flere år interesseret sig for især det amerikanske retssystem, hvor der findes mange eksempler på folk der er uskyldig dømt.
Men også religiøse og fanatiske kulte, får en tur igennem “maskinen”
Måden de opbygger et podcastafsnit på er ved at de optager en historiefortælling. De sidder og samtaler om den historie det handler om. Det er en fornøjelse at lytte til den entusiasme der bliver lagt for dagen. Indimellem snubler de nærmest over hinanden for at for lov til at fortælle og har en eminent måde at supplere makkeren på. De har researchet en hel del omkring emnet, det er ret tydeligt at høre. De fortæller selv, at de i starten brugte mellem 14 og 40 timer på en enkelt sag. Nu er de dog blevet bedre til at finde kilderne, så de ikke længere bruger den store mængde tid på det.
De fleste afsnit om seriemordere og kulte fylder to afsnit af ca 40 minutter hver. De starter helt tilbage til morderen/kultlederens barndom, opvækst og laver derefter en tidslinje der fortæller den historie, der var intentionen.
Når de udvælger sager de vil bruge i podcasten, så er det mest nogle der foregik for mange år siden, men adspurgt om hvorfor de ikke kommer tættere på Danmark, måske endda til helt hertil, fortæller de at det kommer for tæt på. De vil gerne kunne distancere sig fra det de fortæller om og det gør de bedst, hvis det foregik væk fra det de kender og at det skete for længe siden.
Man skal ikke være sart når man lytter til “På Stribe”. Programmets værter kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade. Der bliver ikke lagt fingre imellem med hensyn til klamme detaljer og udpensling af mordscenarier forekommer ofte. Derudover er jargonen munter og spøgefuld. Ikke forstået på den måde at de gør grin med det de taler om. Men man kan heller ikke fortælle en god historie, mens man sidder og græder ! Humoren går aldrig ud over ofrene, det er morderen, kultlederen eller eksempelvis det amerikanske retssystem der må ligge ryg til ironiske og humoristiske kommentarer, hvilket gør podcasten underholdende og man vænner sig lynhurtig til måden de fortæller på og kommer til at holde af den.
Det eneste malurt der er i bægeret er at når man lytter til serien på f.eks. spotify, så kan afsnittene godt ligge lidt ukronologisk. Så man skal holde lidt øje med feedet for at få hele historien med.
De to værter formår at fortælle en god historie på en måde der er underholdende, barsk og værd at lytte til.
“På Stribe” får de bedste anbefalinger herfra.
Man kan høre podcasten på “spotify”, mofibo, E-reolen, Podimo, Podcast player og andre…
