Jens Møller Jensen fik allerede i det første år som drabs-chef tilbud som at skrive en erindringsbog – den det blev dengang afslået. Men nu efter 36 år i politiet var tiden kommet til at dele lidt ud af minderne.
I ”opklaret” er der beskrevet 9 forskellige kriminal-sager som Jens Møller Jensen har været ind over i større eller mindre grad. Han har med vilje taget lidt forskellige sager. Terror, voldtægt og drabssager.
Bombemanden – en belgisk terrorist havde udset sig chefredaktøren for Jyllandsposten som offer for en brevbombe. Problemet var i imidlertid at han benyttede et toilet på et billigt hotel i København til at bygge bomben. Noget gik heldigvis helt galt.
En revisor skal på miniferie sammen med sin kæreste. Men han kommer ikke hjem som aftalt og naturligvis bliver kæresten bekymret. Hun forsøger at tage kontakt på flere måder, ringer til kontoret og forsøger med tekstbeskeder til hans telefon – men der er overhovedet ingen response.
Hun tager derfor ned til kontoret – hun får sit livs chok da hun sammen med bygningens pedel låser sig ind på revisorens kontor.
Politibetjente i civil gennemføre en razzia på jagt efter illegale stoffer på Christiania. Desperate pushere er ude af stand til at se hvem der er civil-betjent og hvem der ikke er. Det får fatale følger.
Attentatet på Krudttønden der mindede trygge Danmark om at terrortruslen også er aktuel her. Især da et nyt attentat af politisk karakter finder tid kort tid efter.
Jens Møller Jensen har i samarbejde med Stine Bolther skrevet om disse og flere dramatiske begivenheder, der ligger frisk i erindringen hos drabs-chefen. Ind imellem disse beretninger får man små ”Ice-breakers” der lige får læseren til at tænke på lidt andet og måske give et lille smil på læben. Bl.a. er der en historie om et playback-bånd der forsvinder i forbindelse med en koncert, den blev politiet sat til at fremtrylle med kort varsel.
Der bliver brugt en del ”spalteplads” til Ubåds-sagen. Den fylder den sidste 1/3 del af bogen og læseren får sørme det hele med. Næsten så det bliver lidt for grundigt. Men naturligvis skal det med i vurderingen at bogen er skrevet mens ”Ubåds-sagen” fyldte meget i medierne og i befolkningens bevidsthed.
Man bliver også præsenteret for ”den private” Jens Møller Jensen. Med alle de elementer i livet der har haft betydninger for ham. Ægteskab, børn og stress er blandt de faktorer man bliver præsenteret for. Men også hans barndom, ungdom og hvilke tanker der gjorde at han valgte en karriere indenfor politiet.
”Opklaret” er bestemt en ”True-crime” roman man skal læse hvis man kan lide denne genre. Den er meget interessant og løfter sløret for hvordan en efterforskning foregår ”in real life”. Det interessante i denne type bøger er at man bliver indviet i hvilke tanker en drabs-chef gør sig når han skal løse en mordgåde.
Faktaboks:
Titel: Opklaret
Forfatter: Jens Møller Jensen og Stine Bolther
Genre: True-crime
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2019
Sider : 351
Bedømmelse: (4 / 6)