Mythos

Ifølge græerne startede livet på jorden med ophør af kaos. 

Gaia, jordens moder og Uranos, himlens fader starter sammen det liv vi kender i dag. De to højeste -stamforældrene til de næste, gjorde deres opgavet godt – næsten for godt. De fik 13 børn + 3 klykoper og 3 andre mærkværdige skabninger med alt for mange legemsdele pr barn.

Disse 3 underlige skabninger plus de 3 klykoper var Uranos ikke helt så stolt af og forbandede dem og nedgjorde deres eksistens hver gang han besøgte Gaia. 

Men som enhver mor beskytter Gaia alt sit afkom og blev som tiden gik ret træt af Uranos – ikke mindst hans store libido blev ret træls at stå model til i det lange løb. Gad vide om ikke en af hendes børn kunne hjælpe hende af med denne belastende mage?

 

Den yngste af børnene, Kronos fandt sammen med sin søster Rhea og sammen skabte de Olympen, som magtcenter for alt. Problemet i deres parforhold var at Kronos blev forbandet af sin egen far. Det vil sige at Kronos blev overbevist om at han ville blive slået ihjel af en af sine egne børn – så hver gang Rhea fødte et barn – slugte Kronos blot afkommet og bekymringen om at blive snigmyrdet af et af dem forsvandt hermed. Da dette skete nogle gange blev Rhea ret træt af denne fremgangsmåde – så hun stak af med den sidste søn i rækken – Zeus.

 

Dette er blot indledningen på denne skønne bog, der gengiver de græske myter i nutidig sprog så alle kan være med. Kan godt love underholdning indtil sidste side. Man griner, græder, gyser og føler med disse guder og deres håndtering af halvguder og alm dødelige. 

Bogen er propfuld af skønne fortællinger der giver grækernes bud på hvordan de mest almindelig ting i vores hverdag er opstået. F.eks – Vin, årstider, ekko. Hvad man finder i Pandoras æske og ikke mindst hvordan det gik Kong Midas – der pga sit gavmilde og gæstfrie sind fik et ønske opfyldt – at alt hvad han rørte ved blev til guld – altså alt…

Mange af de begivenheder vi kender fra biblen har grækerne også deres bud på – f.eks. katastrofen om Sodoma og Gomora. 

Man må nok erkende at Zeus slægter sin stamfader på. Han har et libido der ikke har set sin lige. Han er jo den øverste gud og det må man sige at han benytter sig af – hvem tør sige nej til olympens hersker ? Der er dog en person der ikke synes at Zeus umættelig trang til unge kvinder(og mænd) er på sin plads – hans hustru Hera. Hun demonstrere ved flere lejligheder at når hun ikke kan straffe sin mand – så må det jo gå ud over romancens anden part – det er der adskillige historier om. 

Alt i alt har Stephen Fry skrevet en fremragende bog, hvor der er gang i hormonerne, kampgejsten og fantasien. Man kan genkende en hel del historier og tanken om at f.eks. Shakespeare har skottet til mytologiens historier for at finde inspiration til “Romeo og Julie” ville være oplagt. 

Man behøver ikke at være historisk interesseret for at læse denne bog – den er bare underholdende, fascinerende og fængslende – så sæt igang…. 

 

Faktaboks: 

Titel: Mythos
Forfatter: Stephen Fry 
Genre: Genfortælling af mytologiske historier
Forlag: Modtryk 
Udgivet: 2018
Sider :  420
Bedømmelse:
 6 out of 6 stars (6 / 6)