Jagten på Stine Geislers morder

Stine er en ung kvinde med livet foran sig. Hun er midt i den svære eksamenstid, og skal have afsluttet 3.g på gymnasiet. En dag møder hun en lidt ældre mand, der tilbyder hende at hjælpe hende med religionseksamen. Han er journalist af profession, og er gift med en stewardesse, der i lange perioder flyver rundt i udlandet pga. hendes job. 

Dette udnytter de to til at indlede en affære, Stine er endda overbevist om at journalisten har søgt skilsmisse fra hustruen, så han kan være sammen med hende.

Der er pinsekarneval i København og Stine er selvfølgelig med. Men idet hun også skal passe skolen og læse til eksamen, vil hun tidligere hjem end de andre i selskabet. Hun tager sin sorte cykel og kører hjem helt alene. 

Det ender dybt tragisk da hun vil sætte cyklen ind i gården, som hun plejer…

Da kokken på restauranten “Teglkroen” skal ned i kælderen næste aften for at hente kød til dagens servering, får hun sit livs chok. Midt i kælderlokalet ligger den purunge Stine død. Måden hun er placeret på er nærmest rituelt og meget mystisk. Virker på nogen punkter som om det er planlagt ned til mindste detalje af gerningsmanden.

Men hvem er morderen ? 

 

Anmeldelsen: 
Peer Kaae bliver af mange kaldt “Kongen af True Crime”, og efter endt læsning af denne nye bog omkring mordsagen om den purunge Stine Geisler, forstår man bestemt hvorfor.

Der er de seneste år udgivet en del både tv-programmer, bøger, podcasts og avisartikler om denne mærkværdige drabssag – som Peer Kaae i sin bog kalder “Twin Peaks på dansk”. Nu er alt samlet i denne her bog – godt krydret med hvad Peer Kaae selv har fundet ud af. Han har været flere år om at få enderne til at mødes, så bogen kunne få sin berettigelse.

Men “Jagten på Stine Geislers morder” er også noget ganske særligt. Kaae har vist sig utrolig ihærdig og stædig. Han har interviewet en del af de folk der kendte Stine dengang, og dem der var i området omkring mordstedet inkl. nogen der ikke har udtalt sig før nu.

Sagen er ikke gammel nok til at man kan søge aktindsigt, så det har ikke lettet processen 

Det mest interessante er alligevel, at Peer Kaae har en teori om det, mange i årevis har spurgt sig selv om – Hvem slog Stine Geisler ihjel ?

Læs bogen og vurder selv om forfatterens teori holder… 

Bogen kan klart anbefales af alle der er “True Crime-fans” og er nysgerrige omkring denne ikoniske drabssag.

 

Faktaboks: 

Titel: Jagten på Stine Geislers morder 
Forfatter: Peer Kaae
Genre: True Crime 
Forlag: Frydenlund  
Udgivet: 2023
Sider: 178
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

 

Bogen er et anmeldereksemplar der er tilsendt af forlaget – Skal derfor markeres som “reklame” – men er alligevel blot en boganmeldelse der beskriver min mening om bogen..