Luke Ellis bliver en sen aften bortført af nogle ukendte mænd i blå kedeldragter.
Luke er ikke nogen almindelig dreng, han kan noget ikke ret mange andre børn kan. Han kan flytte ting med tankens kraft, ikke ret langt og ikke noget der er særlig tungt. En tom pizzabakke og en papirclips og lign. Det er ikke ret tit han gider at benytte sig af denne evne, forældrene synes egentlig det er lidt sødt, men det er ikke noget der bliver talt om i hjemmet til daglig.
Da Luke vågner efter den bedøvelse de blå mænd gav ham, er han i et værelse der i en vis grad minder om det værelse han altid har haft. Men det er ikke hans værelse – han er flyttet ind på ”Anstalten”.
Han er havnet et sted, hvor voksne bortfører børn der har overnaturlige evner. Børn der kan læse tanker, og som kan flytte ting med tankens kraft. Børnene er der helt alene, der er ingen forældre på ”Anstalten” – de ansatte påstår, at når børnene har udført deres pligt på institutionen, så kommer de hjem igen. Børnene får renset deres hukommelse, så de ikke kan huske ”Anstalten” eller de ting de bliver udsat for her – siger de voksne…
Da Luke taler med de andre børn på “Anstalten” fortæller de at der findes forskellige afdelinger på ”Anstalten”
Da børnene flytter ind, skal der forskes i hvilke evner børnene besidder og hvor fremherskende den er. Disse børn bor i ”Forhuset”. Til gengæld går der vilde rygter om hvad der foregår i ”Baghuset”. Her kommer børnene hen når de er klar, de børn i “Forhuset” der kan læse tanker, får ind imellem kontakt med dem fra Baghuset og det er ikke rart, det der får at vide. Især ikke fordi de ved, at alle børn skal i baghuset, når de “er klar”.
Allerede den første dag får Luke et godt råd – et råd som han lærer at efterleve på den hårde måde.
Man skal vælge sine kampe ! Gør hvad de ansatte siger, også selvom det de beder dig om er ubehageligt. Det bliver først ubehageligt hvis du skal tvinges til det. Uanset hvad skal opgaven løses, ingen slipper hvis først personalet har besluttet sig for noget.
Umiddelbart er der kun en af de ansatte at børnene har et fint forhold til. Rengørings-konen Maureen er den der sørger for at børnenes værelser bliver indrettet så de ligner det barnet kommer fra.
Hun har altid en ekstra jeton i lommen som børnene kan tjene/få. Børnene kan bruge jetoner hvis de skal have fornødenheder der er udover det sædvanelige – dvs slik, cigaretter og spiritus. Det lyder umiddelbart ikke som noget man bør give til børn, men børnene har ikke været på ”anstalten” ret længe, inden de har hårdt brug for substanser af enhver art for at komme igennem dagen.
Den måde børnene bliver gjort klar til at skulle i ”Baghuset” er langt fra behagelig. Børnene fortæller Luke om indsprøjtninger, ”stazi-lys” og prikker – inden ret længe er dette også påvirkninger at Luke er nødt til at forholde sig til.
Stephen King har i kendt stil skrevet en thriller, der får det til at løbe ned af ryggen på enhver læser. I ”Anstalten” har han skabt et univers der er baseret på evner der kan være svære at forholde sig til. Men alle ved alligevel hvad der bliver talt om. Alle har på et eller andet tidspunkt skulle forholde sig til telekinese eller tankelæsning. Temaet at de svage bliver udnyttet af de smarte og stærke, er genkendeligt og godt og grundig brugt i forskellige typer litteratur. Men ikke på den måde som Stephen King gør i denne bog !
Idet forfatteren her er ”bundet” af at handlingen kun foregår et sted, er han nødt til at gøre de forskellige afdelinger af stedet forskellige, med hver sin påvirkning på læseren, og dette klarer han på optimal vis.
Hvis man før har stiftet bekendtskab med Kings værker enten som bog eller på film, så ved man, alt kan forventes. Man sidder hele tiden med en knude i maven og forventer at monstret venter bag hver hjørne – og det sker faktisk også ofte her. Det gør naturligvis det hele mere uhyggeligt at det er børn der bliver udnyttet og misbrugt af voksne uden skrupler.
Det er ikke for ingenting at Stephen King bliver kaldt ”Gyserens mester”, han har med “Anstalten”, igen bevist hvorfor.
Denne gyser er spændende, uhyggelig og til tider grænseoverskridende, men er til gengæld også rigtig svær at ligge fra sig igen. Som så ofte før i Stephen Kings forfatterskab er ”Anstalten” en mursten på 619 sider – men det gør bestemt ikke noget, man er virkelig godt underholdt hele vejen igennem.
Hvis man er til lydbøger er bogen indlæst af skuespiller Tammi Øst. Hun er yderst professionel og gør bogen lytteværdig.
Faktaboks:
Titel: Anstalten
Forfatter: Stephen King
Genre: Gyser/Thiller
Forlag: Hr Ferdinand/Politikens forlag
Udgivet: 2019
Sider : 619
Bedømmelse: 
(6 / 6)
