Jeg er Sarons rose

Christian Porsing, er blevet nyansat i afdelingen for personfarlig kriminalitet, på Københavns politigård. Han kommer fra Viborg politi, og bliver fra første færd slet og ret kendt som : Jyden. I hvert fald hvis man spørger en af hans nærmeste kollega.

Den morgen er Christian blevet ringet op, at der sker noget på Christiania. Der er gjort en mærkværdigt fund. Egentlig er Christian mest opsat på at holde så lav profil som muligt, han har lige været i retten, hvor han præsenterede bevismateriale der ikke kunne godkendes af dommeren, og var derfor indirekte skyld i at sagen faldt til jorden. Han er derfor ikke populær på politigården. 

Nysgerrigheden får han alligevel til at tage ud til fristaden, og her ligger godt nok et skelet, men ikke et hvilket som helst skelet. Der hvor kraniet skulle være, sidder der er grævlingekranie..

Christians kollegaer er sikker på at det er en syg joke, udført af nogle medicinstuderende, eller lign. Så de gider dårlig nok aflevere denne mærkværdighed på retsmedicinsk. Christian fornemmer noget andet og er sikker på at de ser på et drabsoffer. 

Den tyske profiler, Sigga Freitag er i København på bogturne. Hun kan noget ganske specielt. Hun har en 6. Sans der kan fornemme forbrydelser, og af ren og skær nysgerrighed, går Christian til et foredrag med hende. Her bliver han overbevist om at hun er den eneste der kan hjælpe med opklaringen af drabet på Christiania.

Men Sigga er bestemt ikke enig. Hun er færdig med alt hvad der hedder politiarbejde. Hun ville allerhelst bare gemme sig, hvis man kunne leve af det. Hun er nødt til at afholde foredrag og skrive bøger, for at have noget at leve af. Hun er på ingen måder interesseret i Christians skelet, hverken det menneskelige eller grævlingens hoved.

Men så dukker et lignende skelet op…

 

”Jeg er Sarons rose” er en ny seriestart fra Jakob Melander, og lad mig slå fast med det samme, hvis man forventer en forholdsvis stille og rolig “Lars Winkler krimi” så er det bestemt ikke det man får. Det er tydeligt fra starten af bogen, at naturligvis kan dette univers ikke beskrives med hr. Winkler i hovedrollen. Dette er noget helt andet.

“ Jeg er Sarons rose” er en thriller, og handlingen bliver til tider meget barsk. Det ikke kun på det fysiske plan at den er barsk. Man bliver præsenteret for Sigga Freitag som bestemt ikke er en ganske almindelig kvinde. Hun er på overfladen meget genert og menneskesky og når man kommer tæt på hende, ser man en utrolig såret sjæl, der har svært ved at leve et normalt liv.

Bogens anden hovedperson, Christian Porsing bliver fulgt på nærmeste hold, idet han er bogens historiefortæller. Bogen er skrevet i jeg-form, som i mine øjne er en genial måde at skrive en thriller på. Alle følelser, tanker og handlinger føles meget tydeligere, og man bliver lettere ramt på følelserne, når man har det fra hovedpersonen selv. 

Det bliver meget spændende at følge “Jyden” og den tyske profiler, i de næste to bind der er planlagt. Jeg giver “Jeg er Sarons rose” mine bedste anbefalinger. En god thriller, til læseren der er til de barske krimier.

Faktaboks:
Titel
: Jeg er Sarons rose
Forfatter : Jakob Melander 

Genre: Thriller
Forlag: People`s 
Udgivet: 2021
Sider: 470

 Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Bogen kan ligeledes høres som lydbog. Mofibo har lavet en såkaldt “Original” hvor handlingen bliver krydret lidt, med Lars Bom og Sara Boberg, der ligger stemmer til nogle telefonopkald. Resten bliver læst op af Morten Rønnelund