I 1977 hærgede Hillside kvæleren området La Crescenta i Los Angeles.

Man fandt bl.a. liget af 15-årige Judith Lynn Miller i et blomsterbed, og hun var ikke blive den sidste kvinde der blev fundet i den tilstand. Bare 6 dage senere myrder “Hillside kvæleren” igen.

Benævnelsen “Hillside kvæleren” skal faktisk sættes i flertal, idet 44 årige Angelo Bono Jr. og hans 26 årige nevø Kenneth Bianchi udførte de mest afskyelige forbrydelser sammen. De bortførte, torturerede, voldtog og myrdede 10 lokale kvinder i alderen mellem 12 og 28 år.
Bianchi blev anholdt i januar i 1979 og blev udsat for utallige lange afhøringer af efterforskere, der til sidst endda forsøgte med hypnose i forsøget på at få sandheden ud af ham.

Inden vi går nærmere ind i hvem de to forbrydere egentlig er, så fremhæves her forbrydelse nr 2 der foregik 31. oktober 1977, meget tidligt om morgenen.

Kenneth Bianchi trådte ud af sin Cadillac, og så sig skeptisk omkring. Den lidt småborgerlige del af Glendale, var nok ikke lige det sted han havde udvalgt til at efterlade sig et lig. Men det var ikke ham der bestemte.
Hans fætter Angelo havde allerede åbnet bagagerummet og stod og så på det nøgne lig af den 15 årige pige, der lå der. Efter nogen tid tog han fat i pigen ben og beordrede Kenny til at tage skulderpartiet. Pigen kunne ikke have vejet mere end 45 kilo, men Angelo prustede allerede heftigt inden de nåede ind til fortovet. Han foreslog at de smed liget i en lille have lige ved siden af vejen.
Kenny protesterede. Hun ville være max synlig der og det ville ikke tage ret lang tid før nogen fandt hende.
Det var faktisk meningen, sagde Angelo med et smøret grin da han stod under det hårde lys fra lygtepælen. De ville give indbyggerne, en Halloween, de sent ville glemme.

18, 19 , 20 , 21 … Dr Oren talte i et stille og roligt tempo. Da han nåede til 30 holdt han inde. “Du kan vågne nu Kenny. Den store mand med overskægget rørte på sig, han rejste sit hoved op og begyndte at se sig omkring. Han spurgte i en sløv tone, hvad han var gået glip af.
Du fortalte mig om Halloween i 1977, sagde Dr. Oren. Den dag du dræbte Judy Miller.
Kenny protesterede. Steve Walker var den mand der myrdede Judy Miller.
Oren undskyldte, selvfølgelig var alle mordene Steves skyld. Det var derfor han ønskede at tale med Steve igen, hvis ikke Kenny havde noget imod det.

Det gik Kenny med til og Dr. Oren begyndte at tælle igen, Kenny Bianchis hoved faldt ned på brystet og vrikkede fra side til side. 27-28-29-30…

Hej Steve !
Ansigtet overfor Dr. Oren havde ændret sig. Væk var den opgivende, angrende og skyldbetonede attitude. Kroppen rettede sig op og øjnene glødende med en form for mørk energi.

Er det nu dig igen.. Jeg forsvinder i 5 minutter og Kenny betror sig straks til lægerne. Den idiot kan da heller ikke gøre noget rigtigt. Denne udtalelse blev efterfulgt af nogle yderst stødende udtalelser, som dr. Oren godt mente at han kunne undvære i sine noter.

Han ledte samtalen tilbage til mordet på Judy Miller. “Ja, den tøs slog jeg ihjel sagde Kenny (eller Steve) som han nu sagde, han hed. Det var hende med det røde hår, ikke for lang – men heller ikke for kort. Så var hun heller ikke for gammel !
Dr Oren spurgte ind til hvordan han bar sig ad, og fik svaret. “Jeg kvalte hende, det er den bedste måde at gøre det på”
Den næste halve time underholdte Kenny(Steve) lægen om detaljer omkring bortførelsen. Hvordan ham og Angelo havde udvalgt hende. De havde set hende på hjørnet af Sunset Boulevard udenfor en hotdog-bod. Angelo havde samlet hende op, han havde ladet som om han var en kunde. Steve hoppede ind i bilen og viste et skilt frem, og hævdede at han var en politimand. Han gjorde pigen opmærksom på at hun var anholdt. Hun lod dem sætte håndjern på, det var næsten for nemt.

Dr Oren vidste allerede alt det, Kenny havde allerede fortalt dette i hypnose terapi med andre psykologer. Det var dem der først blev introduceret for “Steve” men også en kavalkade af andre personligheder. Selvfølgelig havde de ikke tøver ret længe med at give Kenny diagnosen : Skizofreni. Dette havde selvfølgelig givet ham en stensikker behandlingsdom.

Men Dr. Oren var ikke helt sikker på den diagnose. “Jeg vil lige forsøge noget” sagde han efter lidt tid. Jeg vil have at du forestiller dig, at din forsvarsadvokat er her i lokalet. Han står lige foran dig.
Ganske som Dr. Oren havde ventet, går Kenny hen og giver den fiktive advokat hånden og taler til ham som om han virkelig er i rummet. Det er naturlig adfærd for hynotiserede personer. Men Dr. Oren var ikke færdig.
Han nikkede til spejlet, man kunne se igennem fra den anden side af. og den virkelig forsvarsadvokat kom ind i rummet.

Kenny Bianchi stivnede. Øjnene flakkede mellem den imaginære advokat til den virkelige. Dr. Oren kunne se at tankerne flakkede rundt i hovedet på Kenny. Sveddråber viste sig på panden og kunne afsløre den indre panik der opstod. Hvad skete der lige der ? Spurgte Kenny. “Advokaten var herovre og pludselig opløser han sig selv og viser sig derovre !

Dr. Oren svarede ikke, men skrev blot en lille note ned på sin blok, mens et mikroskopisk smil viste sig på hans ansigt. Han var godt klar over at hypnose kun virker hvis offeret var modtagelig for det. Hvis Kenny virkelig var hypnotiseret ville Kenny havde accepteret alt hvad Dr. Oren havde fortalt ham, uden at spørge om noget. Ville også havde accepteret en advokat nr 2. Men det gjorde han ikke – Ergo Kenny fakede.

Indtil nu havde Kenny været snu nok til at narre adskillige læger, men Dr Oren havde luret ham. Hvis han havde ladet som om han var hypnotiseret var han skizofreni også falsk. Det havde Dr Oren masser af tid til at afsløre. Kenny Bianchi skulle ingen steder lige foreløbig…

De næste 4 måneder efter overfaldet på Judy Miller, levede indbyggerne i Glendale i frygt for nye overfald. Der dukkede flere lig op der var smidt ligesom Judys lig. Grusomheden blev værre og værre da gerningsmændende begyndte at eksperimenter med forskellige former for tortur, og tidsintervallerne mellem overgrebene blev kortere og kortere.

I februar 1978 havde de to gerningsmænd hele 10 ofre på samvittigheden. Da politiet endnu ikke havde opdaget at der var 2 mænd om opgaven, troede medierne at det kun handlede om en enkelt forbryder. Han blev kaldt “Hillside kvæleren”.

26 årige Kenny Bianchi havde svært ved at holde sig fra de gerningssteder, de havde benyttet. Han havde flere gange søgt om at blive politibetjent i Los Angeles Politi, siden han flyttede til Californien i 1976. Selvom hans ansøgning blev afvist hver gang, havde han alligevel opretholdt et venskab men nogle af de andre politibetjente på stationen. Han overbeviste disse bekendte om at tage ham med på bagsædet af politibilen, når de var ude og se efter “Hillside kvæleren”

Da Angelo fandt ud af hvad han yngre fætter havde gang i, blev han rasende og beordrede Kenny til at forlade byen inden han ødelagde tingene for dem begge to. Kenny flyttede til Washington, men han var ikke i stand til at holde op med at dræbe. I Januar 1979 slog han to studiner ihjel fra Western Washington Universitet. Han blev anholdt næste dag.

En af de interessante aspekter ved denne sag er, at det var en af de sidste sager hvor politiet benyttede sig af hypnose, som et middel til at få informationer ud af vidner på. Mens han var i politiets varetægt underlagde Kenny sig utallige hypnosesessioner, for der igennem at “redde” sig en diagnose som sindsyg og derved en behandlingsdom.

Han hævdede at han intet kunne huske omkring de drab han havde begået og begyndte derefter at påtage personligheder af forskellig art. Blandt andet figuren “Steve Walker” som han gav skylden for alle de drab han havde begået. Men anklageren var ikke villig til at lade Kenny slippe med en diagnose som sindsyg.

Efter Kenny var blevet afsløret af Dr Oren tilstod han endelig sine forbrydelser og implicerede også Angelo Bono, i bytte for en livstids-dom i fængslet. Angelo Bono havde været betydelig mere forsigtig med at efterlade sig spor på gerningsstederne end den yngre nevø. Så politiet havde svært ved at finde fysisk spor der ville bevise at Bono havde været på disse mordsteder. Men på grund af vidneudsagn fra Kenny blev Bono ligeledes dømt skyldig for de 10 mord.

Den første dom kom spøjst nok 6 år efter deres 2. mord, lige nøjagtig den samme dag. så nu var det forbrydernes tur til at får en Halloween de aldrig ville glemme.

Denne sag gjorde at politiet i Los Angeles blev udsat for en del kritik for at have benyttet sig af hypnose i denne sag. Dette gjorde at der aldrig mere blev brugt hypnose i en retssal i Los Angeles igen.

Historien er inspireret af den amerikanske podcastserie – Today in Truecrime – den kan findes gratis på bl.a. Spottify – på engelsk ..