Den tredje søster

Den ellers stilfærdige og meget patentlige nonne alle kalder Søster, der passer receptionen i Ilkas fars bedemandsforretning, er ikke den hun udgiver sig for at være. Hun hedder i virkeligeheden Lydia Rodgers, hun er en berygtet og efterlyst kvinde over hele USA. Hun har nogle horrible anklager klisteret på sig. Men det er ikke kun lovens lange arm der er ude efter stakkels Lydia. Ilka opsøges af ukendte mænd, der nærmest ligner gangstere, de spørger efter Lydia. Ilka må tænkte hurtigt.

Lidt efter kører hun ud af bedemandsforretningen med en kiste bag i rustvognen. Inde i kisten ligger “Søster” og håber på ingen opdager hende. På kontoret har de efterladt to bredskuldrede brødre der venter på at Lydia kommer hjem fra en tur i byen.

Ilka skal bruge “Søster” – hun er øjensynligt den eneste der ved hvor Ilkas far befinder sig. Det viser sig at den hårdtprøvede Ilka skal ud på en længere køretur. Hun skal til Key West. Han skulle bo i et galleri, Arties Gallery. Men da Ilka ankommer til det anviste hus, kan hun kun se spor efter kvinder og mindre børn, der er umiddelbart ingen spor efter faderen.

På den lokale pub genkender bartenderen Ilka, han hævder at hun ligner “danskeren”, der førhen har haft sin gang i baren. Han fik en dag en eller anden forretningsfidus, som bartenderen imidlertid ikke rigtig troede på. Siden har bartenderen ikke set “danskeren” Ilka bliver henvist til en anden bar – og da hun nærmer sig stedet, udspiller der sig en ret komisk scene.  Der står en flok mænd og hepper på en hane !

 

“Den tredje søster” er afslutningen på trilogien omkring Ilka og hendes eventyr i staterne.  Hele miseren starter med at hun får et brev fra faderens advokat, at hun har arvet en bedemandsforretning beliggende i Racine, USA. Hun har ikke set sin far i 30 år, og har aldrig helt forstået hvorfor han stak af i sin tid. Hvorfor har han aldrig ladet høre fra sig ? Hvordan er hans liv i USA ? Alle disse spørgsmål får Ilka nu svar på et efter et, og ikke alle bliver besvaret lige gelinde.

Da vi forlod Ilka i “Ilkas arv”, seriens bind 2 afsløre “Søster” at Ilkas far stadig lever. Så i dette sidste og afsluttende bind kommer alle de svar man kunne have. Hvem er Ilkas far ? Hvorfor sender han bud efter Ilka ? Hvem er den kvinde han har giftet sig med ? og hvad med de to piger han har fået med hende ?

Men ikke mindst Lydia Rodgers, aka Søster får en hel del opmærksomhed i dette bind. Vi bliver inviteret med ind i en historie om religiøs fanatisme, flerkoneri og misbrug af børn. Læseren bliver præsenteret for en hjerteskærende historie, om en kvinde med meget få valg, og en nærmest håbløs situation.

Der er masser af gang i dette 3. bind i historien om Ilka. Ind imellem mister man helt pusten – den stakkels Ilka skal have rigtig mange bolde i luften, som alle skal have opmærksomhed på en gang. I det store hele er hovedtemaet i denne sidst bog – relationer. Hvor tykke er familiebåndende til en familie man ikke har været en del af i 30 år ?

Sara Blædel har skrevet en spændingsserie som startede meget stille og roligt og som siden tog til i fart. I dette tredje bind skal man holde tungen lige i munden, og spænde sikkerhedsselen. Der er en del at holde styr på, men man får også forløst nogle spørgsmål man har grublet over, siden sidste bind.

Jeg vil anbefale at man læser hele serien for at få alle detaljer med, det er her Sara er skarp. Det er en fornøjelse at konstatere at alle de små knuder, spørgsmål og familierelationer får en holdeplads til sidst.

Faktaboks: 

Titel: Den tredje søster 
Forfatter: Sara Blædel 
Genre: Spændingsroman 
Forlag: People´s Press
Udgivet: 2018
Sider: 316
Bedømmelse:   (5 / 6)

Anmeldereksemplar fra forlaget.