Bedømmelse: (4/6 stjerner)

En nedlagt bondegård bliver for mange år siden brugt til at huse utilpassede unge mennesker. De teenagere der ikke kan finde ro nogen steder, hvor alle tiltag er forsøgt for at forsøge at give dem en ”normal” tilværelse.

Huset bliver kaldt StjerneBo og er en underafdeling af en anden institution der ligger et andet sted i byen, hvor de mindre børn bliver huset.

Lederen af StjerneBo tager det som en stor tillidserklæring at han får lov til at være leder på denne nye institution. Han sammensætter selv sit personale så de har de bedste kompetencer til at passe de unge uregerlige mennesker. Han glemmer bare lige at se på de personlige egenskaber hos sine ansatte. De unge mennesker oplever et helvede på StjerneBo hvor de bliver brugt og misbrugt efter de voksnes velbefindende.

Her mange år efter begynder disse gamle ansatte på StjerneBo at forsvinde en for en og gætterierne er i gang.

Romanen er en af dem der kravler helt ind under huden på læseren. Naturligvis er emnet meget betændt og følsomt. Forfatteren formår at beskrive historien på en måde så man går rundt med ”bogen i hovedet” også når du ikke læser den. Dog er der ret heftige seksuelle scener i bogen og nogle ret brutale overgange – så jeg på et tidspunkt følte mig fanget i grænselandet mellem Karin Slaughters univers og på sengekanten sammen med fifty shades for grey-seriens hovedpersoner.

Jeg giver bogen 4 stjerner